Er det tid til at tegne udenfor stregerne?
Siden 1998 har jeg hjulpet mennesker med at “tænke sammen” ved at sætte pen til papir. Jeg startede Bigger Picture i 2003, skrev Visual Collaboration sammen med Loa Baastrup i 2018, og sammen byggede vi Visual Collaboration Academy i 2020.
Jeg tror, vi står i en tid, hvor vi har brug for at tegne udenfor stregerne. På denne side deler jeg mit arbejde, mine projekter, idéer, tanker og ufærdige skitser omkring det meste.

Skitser gør tænkning og kommunikation klarere.
Jeg bor i København og arbejder over hele verden. Jeg er uddannet Kaospilot og har en kandidatgrad i organisatorisk læring og voksenlæring fra Roskilde Universitet. Jeg har arbejdet i feltet “grafisk / visuel facilitering” siden 1998, og har været en af de første til at udbrede det i Danmark, Norden og Europa.
Det, jeg laver, er ikke helt let at sætte ord på. I en tidlig alder fik jeg fat i en pen og papir, og begyndte at lave enkle skitser til at forklare en idé, et koncept eller en proces. Dem delte jeg. Det førte som regel til smil, gode spørgsmål og gode dialoger. Det er blevet mit virke, som facilitator, strateg, tænker og underviser. I dag hjælper jeg mennesker og teams med at se det, de mener, tydeligere.
Formål
At vise verden, at det er mindst lige så vigtigt at lære at skitsere, som det er at lære at læse, skrive og regne.
Jeg tror på værdien af at søge, udvikle og se “det større billede”. Med et bigger picture mindset lytter du anderledes, deltager du anderledes og skaber du anderledes. Du bidrager med løsninger, der gavner den større helhed.
Det jeg værdsætter
Pen, papir og nysgerrighed. Planet, people & passion. Fantasi og venlighed.
To signaturforedrag.
Begge kan tilpasses børn, unge og unge voksne, eller professionelle og ledere. Jeg møder mennesker der, hvor de er, og sammen bygger vi kapacitet og undersøger, hvordan en idé, et koncept eller en vision kan se ud.
Tegn mere sammen
Hvorfor en pen stadig er det hurtigste værktøj, vi har, når vi skal tænke sammen med andre. Jeg viser, hvordan en enkel tegning på en væg kan bringe en gruppe fra uklarhed til et fælles billede på få minutter, og hvorfor det betyder endnu mere i en kompleks verden præget af digitale universer. Vi skitserer sammen, ser på konkrete eksempler fra femogtyve års praksis og går derfra med enkle skridt, som alle kan bruge allerede næste dag.
“Drawing was a powerful way to create alignment, and the workshop has given us direction.”Zahed Kamathia, VP Head of Talent, LEGOInvitér mig
AI for begyndere
Alle taler om AI. Få har et billede af, hvad det er. Dette foredrag giver et direkte, præcist og enkelt AI overblik. På almindeligt sprog, tilsat enkle tegninger. Hvad AI er god til lige nu, hvad den ikke er god til, og hvor den passer ind med mennesker og rigtigt arbejde. Jeg bruger AI hver dag til at styrke visual facilitering og team samarbejde. Det er den vinkel jeg i dag bringer.
“Ole’s contribution helped bring together the many strands of conversations in a clear and thoughtful way.”Katell Le Goulven, Senior Advisor, InTent at DavosInvitér mig
Fem workshops, jeg brænder for.
Hver workshop er en halv eller en hel dag med en mindre gruppe, designet og faciliteret med Loa eller en af vores Bigger Picture associates.
Visual Collaboration Crashkursus
Den hurtigste vej ind i metoden. De loops i praksis, med jeres eget arbejde som case. I går derfra med evnen til at designe, facilitere og visualisere et møde, der faktisk flytter en gruppe fremad.
Invitér mig
Crashkursus i gode spørgsmål
Den vigtigste færdighed i facilitering. Vi arbejder med struktur, antagelser og afgrænsning, tester vores spørgsmål med vores spørgsmålstest og slutter med et sæt skarpe spørgsmål.
Invitér mig
AI-parathed
Et fælles overblik, et fælles sprog. Jeres team går derfra med ét kort over, hvor AI er i dag, et ordforråd for de begreber, der betyder noget, og en kort liste over de områder, det giver mest mening at arbejde med først.
Invitér mig
AI Roadmap
Hvor skal I starte med AI – og hvor vil I hen. En sammenhængende plan med navngivne ejere og et konkret 90-dages sprint, bygget og testet op mod jeres organisations værdier og rammer.
Invitér mig
AI-kompas
Værdier og menneskelig AI. Vi bygger et AI-kompas for jeres team, designer en test med fem vigtige spørgsmål, som alle AI-valg skal kunne besvare, og skriver en kort forpligtelse, som teamet kan stå inde for.
“Det var præcis den workshop, jeg havde ønsket mig.”Workshopdeltager, Halsnæs KommuneInvitér mig

Det arbejder jeg på.
Bigger Picture
Jeg var med til at stifte Bigger Picture i 2003, som jeg i dag driver med Loa Baastrup. Vi hjælper globale organisationer med at håndtere kompleksitet og skabe klarhed gennem visual collaboration. Kunder tæller blandt andre LEGO, IKEA, Novo Nordisk, SAP, undervisnings-ministeriet, FN, Gates Foundation og InTent at Davos.
Book
En kort og brugbar opskrift til alle, der vil mestre visuel facilitering. Skrevet sammen med Loa Baastrup. Illustreret af Sofie Lind Mesterton. Udgivet på 9 sprog hos Wiley i 2019: engelsk, fransk, italiensk, koreansk, hollandsk, ukrainsk, mandarin, tysk og dansk.
Visual Collaboration Academy
Skolen, vi byggede. Masterclass, live kurser og on-demand programmer. Fem tusind deltagere, fra Novo Nordisk til FN. Fyrtårnet, hvor du kan lære fundamentet for en gammel og meget menneskelig måde at arbejde på.
Bookmaps
Jeg læser en hel del og er begyndt at lave visuelle oversigtsbilleder over mine yndlingsbøger. Færdige: The Fifth Discipline (Peter Senge), Everyday Habits for Transforming Systems (Adam Kahane). På vej: The Coming Wave (Mustafa Suleyman), The Green Super Power (Christina Boutrup), Nexus (Yuval Noah Harari), Moral Ambition (Rutger Bregman). Flere i er på tegnebrættet.
Investments
Jeg forsøger at give noget videre. Det gør jeg ved at støtte og investere både passion, tid og symbolske lommepenge, der samler sig i OQS Holding.
- Kufunda Village, Zimbabwe. Midler til at støtte uddannelsesaktiviteter. kufunda.org
- Floating Power Plant, Denmark. Tidlig mikroinvestor i en clean-tech virksomhed, der designer og leverer unikke flydende platforme til vindenergi. floatingpowerplant.com
- Giving What We Can. Efter 30 år med spredte donationer har jeg tilsluttet mig “10% pledge movement”, en forpligtelse til at give 10% af min indkomst til organisationer, som jeg tror mest effektivt kan forbedre andre menneskers liv. givingwhatwecan.org/pledge
Arbejde, jeg er stolt af.
InTent at Davos
To år med støtte til InTent at Davos, hvor vi skabte visuelle systemkort til fem high-level workshops på tværs af et fire-dages program. Det visuelle sprog, vi byggede på tværs af InTent økosystemet, er nu forankret i strategiske kort, workshops og en bog.
Innovation Roundtable
Tre år i træk, hvor jeg har undervist innovation leads i at visualisere deres innovationsstrategier og turde vise tydeligere, hvad de mener.
Halsnæs Kommune. Lederdag.
Halvfjerds ledere fra en nyligt sammenlagt enhed. En halv dag. Den første fulde gennemførsel af Building Blocks 1 til 5 metoden i én samlet levering. Resultatet er et strategisk billede, som ledergruppen stadig vender tilbage til.
LIFE Strategy
Da pandemien ramte, og 65 mennesker samledes online for at udvikle og skitsere deres 2030 strategi. Vi designede og faciliterede tre halvdags samlinger.
Coloring outside the lines
At lave smukke illustrationer, tegnet i detaljer og farvelagt, så alt træder tydeligt frem, er vigtigt. Men det er lige så vigtigt også at lave hurtige skitser, mockups og små eksperimenter. At bryde regler. Og at dele det ufærdige med andre.
Scrap board
Jeg har et levende collage, hvor jeg lægger materiale op, som jeg finder interessant, relevant, sjovt, vigtigt og sikkert også irrelevant. Du er velkommen til at kigge dig omkring og bruge QR-koden til at tilføje en kommentar eller et spørgsmål.
Ønskeliste
Jeg tror på, at ønsker og drømme kommer tættere på virkeligheden, når man deler dem. Man retter sin egen opmærksomhed mod dem, og mennesker omkring én får dem også på radaren. Hvis man ikke siger det højt, ved ingen det. Måske ikke engang én selv. Øverst på min liste står:
- Besøge Kina igen. Genoprette kontakten til gamle venner fra mine besøg omkring århundredskiftet. Forstå og mærke udviklingen inden for greentech og AI. [Cultural learning journey]
- Off the grid. Låne et afsides sted, hvor jeg kan etablere en enkel, selvforsynende camp og leve off the grid i en til tre måneder. Familie og venner er velkomne ved bålet. [Resilience]
- Emergency response and rescue. Lære af nogen, der er virkelig dygtige, så jeg kan være til nytte, når ulykker sker. I byer, til søs, ved skovbrande, oversvømmelser, hungersnød og krig. [Learning]
- Designe og facilitere et high-stakes internationalt topmøde. Blive en del af en samling, eller et længere projekt, hvor de fælles og medejede resultater skal accelerere og katalysere positiv forandring for mennesker og planeten. [Practice]
Hvis du kender mennesker, organisationer eller veje, der kan bringe mig tættere på et af disse ønsker, så lav gerne introduktionen begge veje. Fortæl dem om mig, og fortæl mig om dem.
Jeg har bøger, undervisning, facilitering, foredrag, et gæsteværelse, en gammel sejlbåd, en campingvogn, gode venner og et bredt netværk, som jeg kan bringe i spil.
Vil du tale sammen, så send mig en besked.
Ole









